Tripple Cheese Lasagne

Tripple Cheese Lasagne

Lasagne – en italiensk klassiker. Dog en ret i den forberedelsestunge ende, men når osten først smelter på tungen, fortryder du det ikke.

Forberedelsestid: 45 minutter – Tilberedningstid: 3-4 timer på høj varme eller 6-8 timer på lav varme

Ingredienser:

  • 500 gr hakket oksekød, 8-12%
  • 3 tsk tørret basilikum
  • 3 tsk tørret oregano
  • 1 tsk salt
  • 2 stk hele chili, finsnittet
  • 1 stk solohvidløg, knust
  • 1 stk stort løg, finsnittet
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 tsk sukker
  • 1 dl vand
  • 1 boullionterning, kylling, okse eller grønt
  • 2 ds hakket tomat
  • 1 stor ds tomatpure
  • 1 pk tørre lasagneplader
  • 250 gr frisk ricotta
  • 250 gr frisk bøffelmozzerella
  • 100 gr revet parmesan

Snit løg og hvidløg.
Varm olivenolien i en gryde og brun løgene. Tilsæt hakkekødet og brun det af.
Hæld fedtet fra panden og tilsæt basilikum, oregano, hvidløg, salt og chili.
Svits blandingen i ca 30 sekunder og tilsæt sukker, tomatpure, hakkede tomater, vand og boullion.

Lad blandingen simre i 10 minutter.

Dæk slow cookerens bund med et tyndt lag sovs og fortsæt derefter med plader, sovs, ricotta, mozzarella og parmesan til du løber tør. lav hvert lag så fladt som muligt for det bedste resultat.
Pladerne må gerne overlappe.

Slut lasagnes top af med et lag ost.
Retten tilberedes 3-4 timer på høj varme.

Pro tip:

Gratiner retten i ovnen for sprød osteskorpe inden servering – lerfadet kan tåle det!

Er du kødmenneske? brug et kilo i stedet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *