Coca-Cola® Pulled Pork

Cola kan bruges til meget – også madlavning. Lækker, mør pulled pork til en hyggegrillaften under den danske aftensol. Topper du op med en hjemmelavet coleslaw og sprøde burgerboller rammer du helt sikkert mål. Opskriften rækker til ca 12 personer. Opskriften er lånt af Coca-Cola®

Forberedelsestid: 15 minutter – Tilberedningstid: 8-10 timer

Ingredienser:

  • 2 kilo fersk nakkekam af svin
  • 1 dåse Coca-Cola Regular (ikke light, zero eller life!)
  • 2 store løg
  • salt og peber
  • 300 ml BBQ sauce (opskrift herunder)

Vejledning:

Dæk hele nakkekammen med salt og peber. Hak løgene og placer dem i bunden af slow cookeren. Læg nakkekammen oven på løgene og hæld BBQsauce og cola over kødet. Tilbered retten på lav varme i 8-10 timer.
1/2 time inden servering tages nakkekammen op af slow cookeren og kødet trækkes fra hinanden med gafler. Når kødet er trukket blandes det sammen med saucen i slow cookeren.

BBQ-sauce:

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 finthakket løg
  • 1 solohvidløg
  • 2 tsk chiliflager
  • 1/2 dl sirup
  • 2 dl tomatketchup
  • 2 spsk soya
  • salt
  • peber
  • 1 spsak Worcestershire Sauce

Varm olien i en gryde og svits løg, hvidløg og chiliflager til løgnene er blanke. Tilsæt resten af ingredienserne og smag til med salt og peber. Kog saucen op og lad den simre i 5 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *